World Orienteering Championship

Nyheder


VM DVD

Skrevet af Johan Fegar den 28/7 2006, kl. 13:39

Har du forstand på at lave en DVD?
Hvis du har forstand på at lave og kopiere DVD, så har VM brug for din hjælp.

Vi har nu samlet alt materialet til den officielle VM DVD. Næste skridt er at få lavet en original DVD i god kvalitet og derefter kopiere den i ca. 250 eksemplarer.

Udfordringen ligger i at gøre dette billigt og på en måde, så DVD'en stadig kan aflæses af diverse DVD afspillere og computere i hele verden.

I et forsøg på at spare de penge, som det koster at få et professionelt firma til at producere og trykke DVD'en, så efterlyser vi nu en eller flere personer som kan hjælpe os med dette. Enten i form af praktisk bistand, gode råd eller en kontakt til et sted, hvor det er billigt at få lavet DVD'en.

Kan du hjælpe, så kontakt hurtigst muligt pressechef Johan Fegar på telefon 2873 2323 eller email johan@fegar.net


CREW MESTERSKAB & AFTER-PARTY

Skrevet af Erik Nielsen den 9/7 2006, kl. 19:54

Det er i næste uge det sker....

Vi indbyder hermed til crew mesterskab og after-party

Tid: Onsdag den 16. september
Sted: Løndal Skov
Arena: samme sted som VM i langdistance
Baner: af forskellig længde og sværhedsgrad
Starttid: mellem kl. 17.00 og 19.00 - kom tidlig
Tilmelding: ikke nødvendigt, put & run
Banelæggere: familien Bobach, Silkeborg grenen
Præmier: righoldigt udvalg af overskydende WOC merchandise
After-party: starter kl. 19.00
Forplejning: kød på grill i rigelig mængde med tilbehør, WOC vin, øl og vand

Vi glæder os til at se jer til årets vigtigste Crew-VIP begivenhed

Vel mødt
WOC Stævneledelsen


Indkvartering på HNIE

Skrevet af Erik Nielsen den 29/5 2006, kl. 22:06

Vær venlig at checke....
Hej alle WOC Crew’er

Vi glæder os til at se jer om en måned.

Vi har nu oplistet tilmeldingerne til overnatning på HNIE, og ønskerne ligger noget over den rammeaftale vi har med HNIE, og som HNIE kan klare at bespise.

For at få det bedst mulige overblik over kokkeriet og muligheden for at efterkomme flere ønsker om overnatning på HNIE, vil vi gerne have, at i går ind på http://www.woc2006.dk/crew/HNIE170706.pdf og ser, at de oplysninger vi har om jer er rigtige.

I kolonnen indkvartering er der anført et tal. Hvis flere er tilmeldt til overnatning i samme telt/vogn/ rum, skal en af ”familien” gerne stå med det samlede antal..

Vi vil også gerne have oplyst ankomstdato. Ankomstdatoen skal være den dato, hvor du forventer at spise aftensmad på skolen, da det er det der afregnes efter. Der kan tidligst regnes med bespisning på HNIE fra fredag den 28.7.

I bedes meddele ændringer/ tilføjelser til oplysningerne i skemaet og meddele dem til klubbens styregruppemedlem.

Hvis han/hun ikke træffes, bedes i samle dem mest muligt og maile til
eigilnielsen@stofanet.dk


På stævneledelsens vegne
Eigil Nielsen


Opdatering af crew database

Skrevet af Erik Nielsen den 19/5 2006, kl. 12:42

... er sket i dag kl. 12.30
Crew databasen er nu opdateret, så alle, der har tilmeldt sig, burde kunne finde sig selv på listerne. Der er nu 534 tilmeldte hjælpere.

Du kan se hele listen på http://www.woc2006.dk/crew/hvemtilhvad.html

Hvis ikke du finder dig selv, så kontakt venligst crew-koordinator Elin, teehj@horsens.dk.

Hvis du er allokeret til en funktion og endnu ikke er blevet kontaktet af din funktionsleder, så opfordrer vi dig til at kontakte ham/hende snarest. Der er sikkert en god grund til, at det endnu ikke er sket.

Hvis du er funktionsleder og endnu ikke har kontaktet alle de personer, du har fået tildelt, så opfordrer vi dig til at gøre det snarest.


Maj måneds vinder af klubkonkurrencen

Skrevet af Erik Nielsen den 9/5 2006, kl. 17:44

Henrik Thomsen får rødvinen
Blandt de 124 horsensianske o-løbere, der var tilmeldt 1. juni trak vi lod om 3 fl. økologisk rødving fra MacUrth. Loddet faldt på Henrik Thomsen.

Til lykke Henrik.


WOC status

Skrevet af Erik Nielsen den 9/5 2006, kl. 17:41

Horsens OK topper fortsat crew-listen
Der er nu 519 personer på listen over hjælpere til sommerens store orienteringsbegivenhed - I ved nok, den der WOC.

Horsens topper fortsat med ikke mindre end 124 hjælpere. Det svarer til 57,7% af klubbens medlemmer. De forstår da at samle folk, dernede i Horsens. Imponerende.

Se hele statistikken på www.crew.woc2006.dk/hvem laver hvad.

Tilmeldelserne til WOC 2006 kryber opad. Der er 450 løbere og ledere til VM, det er verdensrekord, 70 journalister, heraf en enkelt dansker fra Fyns Stiftstidende, mens O-postens redaktør endnu ikke har akkrediret sig, og der er tilmeldt 100 IOF-kongresdeltagere og andre gæster. WOC Tour'en har nu 1.550 tilmeldte. Vi tror stadigvæk på, at det ender med 2.000.

Der er 50 dage til den første konkurrence, eller rettere konkurrencer, for der er både kvalifikation for VM-damer og -herrer OG put´n run bagefter. Det sker i Hjortsballe lørdag den 29. juli.

Kan I mærke spændingen stige....?


Put & Run i forbindelse med testløb

Skrevet af Jesper Lysgaard den 5/5 2006, kl. 21:19

Frijsenborgskovene mandag den 17. juli
Put & Run i forbindelse med testløb i Frijsenborgskovene mandag den 17. juli, kl. 18-20.

Se den samlede indbydelse


Kronprinsen åbner VM i Orientering i Århus

Skrevet af Johan Fegar den 2/5 2006, kl. 17:38

Den 1. august deltager Kronprins Frederik i åbningen af VM, som finder sted i Mindeparken med Marselisborg Slot som den perfekte kulisse
Kronprins Frederik er protektor for VM i Orientering og det er med stor stolthed, at vi nu kan offentliggøre Kronprinsens tilstedeværelse ved begivenhederne. At det er lykkedes at få Kronprinsens tilsagn er ikke mindst takket være vores generalsektretær Erik Nielsens utroligt høflige insisteren.

Åbningsceremonien finder sted i pausen mellem kvalifikation og finaler for både herrer og damer på sprintdistancen, og der bliver således lejlighed for Kronprinsen til at følge de danske verdensstjerner i aktion på denne meget intensive og publikumsvenlige distance. DR Sporten er ligeledes på pletten og sender tv fra finalerne som bliver løbet i og omkring Mindeparken i Århus. Som det ser ud lige nu, så er chancen for at det bliver direkte tv ganske stor.

”Det er ingen tilfældighed, at vi har placeret den mest publikumsvenlige distance i hjertet af Århus; og Kronprinsens tilstedeværelse er et stort plus i vores bestræbelser på få århusianerne til at møde op og bakke de danske løbere op i deres jagt på VM guldet.” lyder det fra pressechef Johan Fegar.

Som mange af jer ved, så er det ikke første gang, at de kongelige er med til at kaste glans over et VM i Orientering på dansk grund. I 1974 var det Dronning Margrethe, der overrakte medaljen, da danske Mona Nørgaard vandt VM guld på den lange distance. Der arbejdes fra mange sider hårdt på at gentage successen med en konglig medaljeoverrækkelse til en dansk verdensmester.


Nu er vi 500 hjælpere

Skrevet af Erik Nielsen den 23/4 2006, kl. 17:03

Ekstra præmie går til Mariager
Opdaterede lister over hjælpere og deres funktioner blev lagt på nettet i går.

Vi nåede 500 hjælpere med udgangen af sidste uge, men der er stadig plads til flere.

Nr. 500 blev Elisabeth Borchorst fra Mariager Fjord OK. Hun kan se frem til at modtage 3 flasker af stævnets gode økologiske rødvin, der er bestilt og på vej herop fra Frankrig.

Flaskerne bliver med WOC-etiketter og sættes til salg i Ridehuset fra den 28. juli.

Der er indtil flere der har spurgt, om det ikke også kunne blive med WOC-banderoler. Hvis vi kommer på god fod med SKAT, skal vi nok huske at spørge....


490 hjælpere

Skrevet af Erik Nielsen den 9/4 2006, kl. 10:35

- og en ny udlodning
Vi nærmer os hastigt det magiske tal 500 hjælpere. Mon vi når det i maj? Ved udgangen af april var der 490 hjælpere på listen. Hertil kommer 2 - 300 hjemmeværnsfolk.

Det er stadig Horsens OK, der procentvis stiller flest. 52,6% af medlemmer er med, når det går løs i slutningen af juli. Du kan se hele statistikken på wws.woc2006.dk/crew/Hvem laver hvad.

Vinder af vin i april blev Henning Larsen. Da der er to Henning Larsen'er i Horsens OK, skal det præciseres at det er Hedensted-Larsen. Ærgerligt for Fredericia-Larsen, men sådan er det, når der trækkes lod.

Nu er der desuden mulighed for at vinde en gratis start på Læsø. Ugen efter WOC finder Læse Adventure Sport sted. Arrangøren har udloddet 3 gratis startpladser til et Crew-medlem. Skal du til Læsø og vil du med i lodtrækningen, skal du blot sende en mail med dit navn til event-director@woc2006.dk senest 1. juni. Du behøver ikke at være medlem af en af arrangørklubberne, men du skal være tilmeldt som hjælper til WOC 2006.

Husk lige at skrive, at det gælder LÆSØ, når du sender din mail.


Powered by Coranto