Cirkusarbejdere for en ugeVM i orientering er en kæmpe logistisk opgave. Alene opbygningen af stævnepladsen kræver 55 mand. Når et cirkus drager fra by til by i sommerlandet, bliver teltet pillet ned efter forestillingen. Næste dag bliver teltet sat op i en ny by. I VM-ugen får 55 frivillige mulighed for at prøve tilværelsen som 'cirkusarbejdere', når de skal bygge, nedtage og flytte syv stævnepladser.
Fra sted til sted
"Det er en krævende opgave at opbygge en god stævneplads, som kan tilfredsstille både tilskuere, officials, presse og løbere. Faciliteterne består af 35-40 store telte, et speakertårn, et par store transportable kontorvogne, tre el-generatorer, en stor resultattavle samt adskillige meter rækværk og bandereklamer. Efter hvert stævne pakker vi det hele ned og transporterer det videre til næste sted -
og til det formål bruger vi dels lånte eller lejede lastbiler, dels egne biler med og uden trailere", fortæller Arne Moe-Jensen, ansvarlig for logistikken med VM-stævnepladserne. Syv forskellige stævnepladser
Den afgørende forskel i forhold til en cirkuskaravane er, at der er tale om syv forskellige stævnepladser, som hver især skal indrettes i forhold til landskabet. Alle får en god oplevelse"Der er flere hensyn at tage, når man planlægger en stævneplads, For det første skal den på samme tid være både stor nok og tilpas intim, så alle føler, at de er tæt på begivenhederne. For det andet skal pladsen være overskuelig, så både tilskuere, officials og løbere kan finde rundt og så de nemt kan følge med i løbet. Det er vigtigt for os, at alle får en god oplevelse", siger Arne Moe-Jensen. Tilskuertribune i MindeparkenFor stævneledelsen har det været naturligt at vælge træ som materiale til opbygningen af stævnepladserne. Dette gælder dog ikke stævnepladsen i Mindeparken, hvor der ikke er mulighed for at grave huller til stolperne. Her bliver opstillet samme type rækværk som vi kender fra Tour de France. I Mindeparken bliver der desuden opstillet en tribune med plads til 780 tilskuere. Live tv på storskærmEn vigtig del af stævnepladsen bliver "informationscenteret", hvor tilskuerne på storskærm - via kameraer i skoven - kan følge løberne undervejs (DR1 sender sammendrag fra fire finaler). Et andet system viser vha. GPS hvordan løberne kommer fra post til post, og det bliver således muligt at se hvilken betydning forskellige vejvalg har for løbernes tidsforbrug (begge dele kan desuden følges via VM-hjemmesiden). Endelig kan tilskuerne via en resultattavle følge med i den aktuelle stilling. VM ProgramFinalerI Århus
Omkring Silkeborg
KvalifikationsløbOmkring Silkeborg
DR1 sendetiderDR1 sender VM i orienteringsløb således:
|